En middag i en bølgende skov nær Aalborg, hvor en varm, drømmende vind svejler gennem bambus og løv, og du mærker din ånd trækkes dyp ind. Stille løv, der suset som eftergløger et længere løb, blander sig med den dyb, kaumelige kor i træernes kroner, så tanker, der svinder, langsomt samles om centret af dig selv. Det er som at blive taget i en bøjede bue af luft, hvor hver indåndelse minder om den tid, du mister – og hver udånd som den, du genfinder.